Mangel På Søvn Nedsætter Din Forbrænding

high rep styrketræning
Snak med

“Tab dig 2 kg uden at skulle gøre noget!”.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det her er rent faktisk “one weird trick to lose weight”….selv om det ikke er så weird.

Søvn har altid vigtigt for at kunne træne og restituere optimalt. Det kan vi vist alle blive enige om.

Men et er hvad man direkte kan mærke, noget andet er hvad man ikke kan mærke.

En gruppe forskere satte 2 grupper til at sove.

Gruppe 1 fik den gode tjans med at sove 10 timer hver nat.

Gruppe 2 fik den knap så sjove tjans med at sove 4 timer hver nat i 5 nætter og sove 12 timer på 6. natten.

BMR (Basal Metabolic Rate – hvor meget man forbrænder uden at bevæge sig) blev reduceret med 2,6% hos dem med søvnmangel og røg tilbage op på fuld styrke efter at have sovet de 12 timer.

Nu tænker du sikkert – “2,6% er jo ingenting!” – men en 2,6% reduktion er ca. det samme som at gå glip af at tabe 500g fedt hver 12. uge som mand….bare ved at sove. Eller, hvis man spiser som man plejer, så tager man ekstra 500g på hver 12 uge. Det er 2 kg ekstra, unødigt fedt om året, bare ved at ikke passe sine sengetider.

Sammenhold dette med at man typisk tager nogle rigtigt dårlige fødevarevalg når man er træt og så er man hurtigt på vej til i at øge vægten…..på den dårlige måde!

Kilder

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/oby.21198/abstract

Der er lukket for kommentarer.