Sådan Kommer Du Nemt I Gang Med At Træne Igen

mister man muskelmasse på ferie
Snak med

Nogen vil sige at første gang man begynder at træne i et center er et stort skridt – lidt ligesom at lære at cykle. Det er lidt farligt i starten og man risikerer at vælte, men jo mere man cykler, jo nemmere bliver det. Inden man ved af det, så er træning lige pludselig blevet en vane og det er bare noget man gør. Helt automatisk begynder man at træffe valg, der er de bedste for en selv og for ens træning og man bliver sundere og gladere.

MEN HVAD SKER DER NÅR VANEN BLIVER BRUDT?

Det er helt normalt at træningsrutinen og vanen kan blive brudt – arbejde, rejser, penge, graviditet, sygdom, skader er alt sammen noget der kan komme ud af det blå. Når det så sker, så kan det være svært at komme tilbage i rutinen igen…selv om man har de bedste intentioner om det!

I nogle tilfælde er det bare et spørgsmål om at kaste sig ind i projektet igen med vold og magt! Det er hårdt de første par gange, men lidt efter lidt kommer man efter det og humøret og helbredet følger med.

Men i andre tilfælde skal der lidt mere til. Hvis det er tilfældet, så er her en række tips og tricks til at komme tilbage under stangen.

SMÅ SKRIDT, LIDT AD GANGEN

Nøglen er her at komme tilbage i rutinen lidt efter lidt. Du mangler måske motivationen når du starter med træningen igen. Det kan også være du er vanvittigt træt efter, og mellem, hver træning. Lyt til din krop. Opbyg volumen progressivt og sørg for at du er restitueret nok til hver træningspas.

HAV EN PLAN

Det lyder simpelt, og det er det! Hav en plan. Det kan være for hver uge, for hver måned og for hele året – det er sådan set ligegyldigt. Hvad der til gengæld er vigtigt, er at du er 100% fokuseret og ved hvad du skal træne lige præcis den dag du er nede og træne. Hvis du tager ned for at træne og ikke rigtigt har en plan, så vil din træning lide under det og dermed også dine resultater.

BLAND SØDT MED SURT

Det er ikke altid det skal være sjovt at træne. Hvis det er lidt for sjovt, så har det nok ikke den store effekt på din fysik. Der er naturligvis nogen undtagelser! Det vigtige er at man holder en balance. Gør nogen af de ting der ikke er så sjove (mobilitet og udstrækning….adr badr) og beløn dig selv med nogle af de sjove ting (træne guns….juhu). Det der ikke er sjovt er typisk der hvor vi er svage, så det er vigtigt ikke at skippe disse punkter. Hvis man blander dem sammen, så får man den perfekte blanding af at få rettet op sine svage punkter og samtidigt have det sjovt og være motiveret for at blive ved med at træne!

TRÆN MED EN VEN

Nogen mennesker foretrækker at træne alene, som den ensomme ulv på jagt. Musik i ørerne og i gang med at hive i noget jern! Men det er ikke alle der er selvmotiverende på denne måde og synes det er sjovt. Hvis det er tilfældet for dig, så find en træningsmakker. Det er meget nemmere at sætte sig for at komme tilbage til træningen, hvis man står til ansvar over for en ven eller træningsmakker. Det kan godt være du ikke har lyst til at træne lige netop den dag, men når der er nogen der står og venter på dig, så kan man godt få slæbt sig ned i centret.

BELØN DIG SELV

På samme måde som at have en træningsplan, er det at have et mål og belønne sig selv for at nå det, en sjov måde at komme tilbage i træningsvanen igen.

Hvis du ved at der er en belønning – for eksempel et par nye sko, en aften på restaurant, en forlænget weekend et sted, noget nyt tøj – når du når et vist mål, så er man lidt mere tilbøjelig til at lægge sig selen! Løb lidt længere, løft lidt tungere og lige pludselig er der gaveregn.

SØRG FOR AT KOSTEN ER OPTIMAL

Hvis du begynder at træne igen for første gang i et stykke tid, så er det vigtigt at du også har fokus på kosten. Kosten har utroligt meget at sige i forhold til: optimale præstationer, resultater og din evne til at restituere efter træning.

Sørg for at give dig selv det bedste fundament ved at prøve at få dækket dine næringsbehov gennem dine normale måltider. Derudover kan man kigge på at benytte et proteinpulver som vores Pure Whey Proteinpulver™ efter træning, på Omega 3 Fedtsyrer hvis man ikke får nok fisk til daglig og en god multivitamin og evt et greensprodukt som Complete Greens Tabletter™ hvis man gerne vil være sikker på at få dækket sit grøntbehov.

Held og lykke!

Lyt til din krop og hav det sjovt – så har du snart fået vanen igen.

Der er lukket for kommentarer.