Ondt I Knæet? Sådan Retter Du Op På Uligevægt i De Knæstabiliserende Muskler

high rep styrketræning

Knæet er jo et led og har ikke så meget at gøre med musklerne, men det bliver stadigvæk stabiliseret af musklerne.

Hvis der er en ubalance i muskelstyrke i de forskellige lårmuskler, vil man kunne opleve knæ-smerter pga. ustabilitet.

En af de typiske syndere her, er en “svag” Vastus Medialis (tear drop lårmusklen der sidder til højre for knæet nederst, her markeret i rødt). Når den og vastus lateralis (outer sweep musklen, markeret med gult på ydersiden af benet) er svage i forhold til Rectus Femoris (i blåt) bliver knæet mindre stabilt og Rectus Femoris kan trække unødigt i knæskallen og man kan få smerter.

leg press knæ smerte

Bemærk dog at dette ikke er den eneste grund til at man kan få ondt i knæet! Dårlig teknik, dårlig restitution og generelt slid kan også sagtens være årsager, så som altid: snak med en professionel om dine smerter.

FORSØGET

En gruppe brasilianske forskere har kigget nærmere på hvordan man kan styrke de forskellige quadricepsmuskler ved at variere leg press øvelsen.

De satte forsøgspersonerne til at lave leg press som normalt, med en elastik om knæene (så man skulle presse udad med knæene) og med en physiobold mellem knæene (så man skulle presse indad med knæene).

Øvelserne blev udført med EMG elektroder og aktivering af de forskellige quadricepsmuskler blev noteret.

RESULTATET

Selv med så lille en variation i øvelserne var der alligevel stor forskel i muskelaktivering. Den sorte barre er med physiobold og den mørkegrå er med elastik.

Som det ses af nedenstående aktiverer øvelser med en physiobold Vastus Medialis i lidt højere grad og i højere grad Vastus Lateralis.

Det er interessant at bemærke, at sæt med en physiobold ikke gør at man bruger andre muskelgrupper mindre sammenlignet med normalt leg press.

Hvis man derfor ønsker at arbejde lidt med sine stabiliserende muskler omkring knæet, kan man derfor overveje at introducere brugen af en physiobold i leg press sæt.

leg press smerte knæ

 

Kilder:

http://dx.doi.org/10.1519/JSC.0000000000001494

Krediteringer:

http://lifesciencedb.jp/bp3d/info/userGuide/faq/credit.html

Kunne du lide denne artikel?

Tak for din feedback