2000 IU D3 Vitamin dagligt giver bedre kondition, lavere blodtryk og mindre stress

time under tension træning
Snak med

D Vitamin mangel kan være et problem for mange, specielt om vinteren, når solen næsten er gået ned inden den er stået op.

Men hvad kan man gøre?

FORSØGET

En gruppe forskere i Skotland gav 9 sunde og raske mennesker 2000IU D Vitamin (50 mikrogram) i 2 uger. 6 andre raske mennesker gav de placebo i 2 uger.

Før og efter de 2 uger blev der målt: tid til udmattelse på kondicykel (max distance på 20 minutter), RPE på konditest, blodtryk og kortisol i urinen.

RESULTATET

D Vitamin gruppen kunne efter 2 uger cykle halvanden km længere på 20 minutter, hvor kontrolgruppen kunne cykle ca. 900 m længere. RPE gik fra 5 til 4 for D Vitamin gruppen, hvor den var uændret på 5 for kontrolgruppen.

Blodtrykket faldt hos begge grupper, men faldet var 2-3 gange større hos D Vitamingruppen.

Kortisolniveauer faldt hos begge grupper, men igen var faldet 2-3 gange større hos D Vitamin gruppen.

Kortisol:Kortisonen ratioen blev forbedret hos begge grupper, men ratioen faldt 50% hos D Vitamin gruppen, hvor den kun faldt 10% hos kontrolgruppen.

HVORFOR SÅ DET?

Relationen mellem blodtryk og D Vitamin har været kendt i ca 30 år. D Vitamin inhiberer renin-angiotensin-aldosterone systemet (RAS), der regulerer blodtrykket. Når RAS bliver stimuleret uhensigtsmæssigt kan ens blodtryk stige og man kan udvikle hypertension. D Vitamin hæmmer denne proces og sænker blodtrykket ved at hæmme RAS.

Faldet i kortisol forklares med at 11-beta-HSD1 enzymet inhiberes af D Vitamin. Dette enzym er ansvarligt for at konvertere kortison til kortisol. Mindre enzym = færre konverteringer.

Eller sagt med andre ord – suppler med D3 Vitamin, specielt om vinteren og gerne i stressede situationer!

Kilde:

http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/2042018816653357

Der er lukket for kommentarer.