Mød Vores Ambassadør: Tim Kring

Bulk Powders Ambassadør Tim Kring

 

Har du nogensinde overvejet at blive en BULK POWDERS® Athlete? Vores #TEAMBULK er et stadigt voksende netværk af ambitiøse og engagerede atleter og ambassadører. Alle kommer de med forskellige baggrunde og ekspertise i deres felt. Vi syntes, at det kunne være interessant at finde ud af, hvordan de egentlig nåede dertil, hvor de er i dag, og hvordan BULK POWDERS® produkterne hjælper dem til at nå nye mål. Vi har derfor samlet en række spørgsmål, der også kan give dig en mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. Dette interview er med vores ambassadør Tim Kring.

 

Navn: Tim Kring

Alder: 28 år

Bopæl: Vanløse, København

Beskæftigelse: Professionel Vægtløfter & Coach

 

Hvor længe har du trænet og hvilken type træning/sport?

Jeg har trænet sport det meste af min liv. Startede med badminton, da jeg var 5 år gammel. Hvor jeg hurtigt blev en af de bedste i Danmark. Da jeg var 16 år, skiftede jeg til vægtløftning, (som jeg nu har lavet i 12-13 år) efter mange skader i badminton. Min første konkurrence var danske mesterskaber for ungdom, som jeg vandt. Siden dengang har jeg været en af de bedste vægtløftere i Danmark, og de sidste mange år, den bedste.

Hvad er dine træningsrutiner?

Jeg prøver, ikke at have for mange træningsrutiner, men jeg træner olympisk vægtløftning ca. 4 gange om ugen, og så har jeg 2 dage om ugen med funktionel træning. Prøver at have mindst 1 dag om ugen fri.

Hvad har været din største præstation i din sport?

Jeg har været Dansk Mester 11 år i træk, og Nordisk Mester 5 år i træk. Men min største præstation må være en 8. plads til de Europæiske Mesterskaber i 2018.

Gjorde du noget specielt for at nå dertil?

Jeg har været rigtig mange ting igennem. Mange skader, både træningsskader og dumme skader. Men de sidste par år, har jeg ændret den måde, jeg træner på, og det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har fokuseret meget på at få mit bagland til at fungere, og på den måde har jeg fået mine resultater til at blive bedre.

Hvad motiverer dig?

Det motiverer mig at udfordre min krop og presse den til ting, som man ellers ville tro ikke kunne være muligt. Hvor mange kg kroppen kan være i stand til at løfte, selv om man ikke altid føler, at det er muligt.

Hvor ofte har du hviledage?

Jeg har hviledag mindst 1 gang om ugen.

Favorit muskel at træne?

Jeg kan helt klart bedst lide at træne ben. Det er også primært ben, man skal bruge i vægtløftning.

Har du nogle ernæringsmæssige rutiner?

Jeg prøver at leve mit liv efter, hvad der giver mig glæde i hverdagen. Jeg går ikke efter nogle specielle rutiner eller kostplaner, men har fået det til at være en del af min hverdag at leve relativt sundt. Men der skal også være plads til at leve og nyde gode ting, som for mig er kage, gode øl og gin.

Bruger du nogle bestemte tilskud til at støtte din træning?

Jeg prøver at få så meget igennem min kost som muligt, men jeg bruger krill olie, da jeg ikke spiser så meget fisk. Magnesium om aftenen inden jeg går i seng. Proteinpulver til min morgenmad for at give smag og lidt ekstra proteiner. I perioder op i mod konkurrencer bruger jeg kreatin monohydrate piller, som et boost. Hvor jeg i 5 dage tager 4 gange 5 g om dagen. I den periode drikker jeg ikke kaffe.

Bedste tips til at komme i samme form som dig?

Du skal træne noget, du synes er sjovt og gør dig glad. Du skal nyde at leve, og ikke give dig selv for mange begrænsninger med ting, som du ikke må gøre. Overvej, hvorfor du gør det i stedet. Hvad får du ud af det?

BULK POWDERS® favoritprodukter?

Krill Superstrength Oil, og Pure Whey med vaniljesmag er helt klart mine favoritter. Men alle jeres produkter er af god kvalitet.

5 hurtige:

  1. Proteinbar eller proteinshake? Proteinbar
  2. Maksimal eller udholdende træning? Maksimal træning
  3. Valle eller kasein? Valle
  4. Fest eller hjemmeaften? Hjemmeaften
  5. Slik, chokolade eller chips? Slik og chokolade

Følg Tim

Du kan følge Tim på hans Instagram her: @timkring_weightlifting

 

Kunne du lide denne artikel?

Tak for din feedback

Related Products