Mød Vores Ambassadør: Maria Osk

Bulk Powders Ambassadør Maria Osk
Snak med

 

Har du nogensinde overvejet at blive en BULK POWDERS® Athlete? Vores #TEAMBULK er et stadigt voksende netværk af ambitiøse og engagerede atleter og ambassadører. Alle kommer de med forskellige baggrunde og ekspertise i deres felt. Vi syntes, at det kunne være interessant at finde ud af, hvordan de egentlig nåede dertil, hvor de er i dag, og hvordan BULK POWDERS® produkterne hjælper dem til at nå nye mål. Vi har derfor samlet en række spørgsmål, der også kan give dig en mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. Dette interview er med vores ambassadør Maria Osk.

 

Navn: Maria Osk Valdemarsdottir

Alder: 28

Bopæl: Charlottenlund

Beskæftigelse: Farmaceut og træningsentusiast.

 

Hvor længe har du trænet og hvilken type træning/sport?

Jeg har trænet siden jeg var 14 år gammel, hvor jeg både gik til dans og startede med styrketræning. Jeg har prøvet alt muligt, alt fra ballet til Crossfit.

Hvad er dine træningsrutiner?

Lige nu træner jeg ben og baller 2 gange om ugen, overkrop 2 gange om ugen og full body 1 gang om ugen.

Hvordan blev du fitness instruktør?

Jeg tilmeldte mig til audition hos FitnessWorld til Stram Op og Puls & Styrke uddannelse. Siden har jeg uddannet mig i mange forskellige holdtyper.

Hvilke hold underviser du i og hvilken er din favorit?

Jeg underviser mest i BodyFit, Stram op og HIT. Min absolut yndlings time at undervise i er HIT, eller High Intensity Training.

Hvad er det bedste ved det hold?

Jeg synes, at HIT er den perfekte kombination af hård pulstræning og tung styrketræning. Med god musik skabes der en vildt god stemning inde i holdsalen, hvor medlemmerne er så klar til at give den gas!

Hvad motiverer dig?

Følelsen efter træning! Jeg ELSKER den følelse efter en god omgang hård træning, hvor man føler, man kan gøre det hele.

Hvor ofte har du hviledage?

1-2 gange om ugen.

Favorit muskel at træne?

Det må være booty og skulder.

Har du nogle ernæringsmæssige rutiner?

Jeg prøver at spise sundt og varieret med plads til ”cheat meals” i weekender. Udover det, faster jeg i ca. 16 timer hver dag og bruger de resterende otte timer i døgnet som spisevindue. Når man faster tilpas længe bliver kroppen bedre til at gå i ketose, som er den tilstand, hvor kroppen forbrænder fedt fremfor kulhydrat.

Bruger du nogle bestemte tilskud til at støtte din sunde og aktive livsstil?

Jeg tager mælkesyrebakterier/probiotika, multivitaminer, ekstra magnesium og krill olie. Udover det, bruger jeg bcaa og proteinpulver. Skifter meget mellem de produkter, jeg bruger, men lige nu er det Informed BCAA (sommerbærsmag) under min træning og WMN Lean Shake (jordbær cupcake) efter træning.

Dine opskrifter bliver ofte delt på vores side. Hvordan finder du inspiration til at bage sundere?

Jeg har en virkelig sød tand! Men jeg får det virkelig dårligt, hvis jeg spiser for meget sukker. Derfor, ELSKER jeg at lave opskrifter, hvor jeg bruger sødmen fra fx bananer eller dadler. På den måde kan jeg spise søde sager uden dårlig samvittighed og uden at få det dårligt. Når jeg får mine cravings søger jeg inspiration fra internettet, fx Pinterest, hvor jeg tit selv laver opskrifterne om til en sundere udgave.

Bedste tips til at komme i samme form som dig?

Blev ved! Gode tinge tager tid.

BULK POWDERS® favoritprodukter?

Roasted Almond Butter Dark Chocolate er min absolut yndlings. Andre favoritter er WMN Daily Protein shake for kvinder med Strawberry Cupcake smag og Chocolate Whey Balls med mørk chokolade som “cheat” 🙂

5 hurtige:

  1. Konditionstræning eller styrketræning? 100% Styrketræning
  2. Proteinbar eller proteinshake? Proteinbar
  3. Holdtræning eller individuel træning? Individuel træning
  4. Fest eller hjemmeaften? Hjemmeaften
  5. Slik, chokolade eller chips? CHOKOLADE!!

Følg Maria

Du kan følge Maria på hendes Instagram her: @mariaosk_dk

Der er lukket for kommentarer.