Drik Kaffe På Den Rigtige Måde Og Lev Længere

Snak med

Kaffe er dejligt.

Kaffe har også været ret udskældt gennem årene.

Men som med fedt har kaffe fået genoprejsning de sidste par år. Det beskytter bla. mod Alzheimers og nu er der endnu mere godt nyt.

Forsøget – Er Kaffe Sundt?

En gruppe forskere har gravet i data i et af de mest omfattende helbredsdatasæt på nuværende tidspunkt – Nurse’s Health Study.

Det er et forsøg der har kørt de sidste 40 år, der indsamler helbredsdata fra sygeplejersker i USA.

En gruppe forskere har kigget i disse data og set på dagligt kaffeindtag og længden af telomerer hos sygeplejerskerne.

Telomerer sidder på enderne og DNA og er en indikation for hvor meget mere cellen kan dele sig og fornye sig. Længere telomerer er lig med flere celledelinger og des længere tid man kan få nye celler.

Teorien er at lange telomerer betyder længere levetid for cellen og dermed længere levetid for kroppen. Det skal dog også nævnes, at videnskaben er splittet (ca 50/50) omkring effekten af lange telomerer og om de overhovedet indikerer noget i forhold til at leve længe….but that’s science for you!

Ikke desto mindre sker der ikke noget ved at ens telomerer får nogle gains, så uanset om det giver celler der lever længere eller ej, så skader det ikke.

Resultatet – Kaffe Er Sundt!

Sygeplejerskerne blev delt op 5 grupper alt efter deres kaffeindtag: 0 kopper, 0-1 kopper, 1-2 kopper, 2-3 kopper, mere end 3 kopper af hhv normal og koffeinfri kaffe.

Herefter blev telomerelængden målt.

Resultatet var at normale kaffedrikkere havde længere telomerer og dem der drak 2-3 kopper om dagen havde de længste (41% længere).

Et indtag på 4 eller flere kopper dagligt gav i gennemsnit 32% længere telomerer.

Dem der drak koffeinfri kaffe havde også længere telomerer, men ikke signifikant længere og ved indtag af 2-3 kopper dagligt var der ingen forskel i forhold til ikke at drikke kaffe.

Og Hvad Så?

Telomerelængde kan have noget at sige om at leve længere, men i og med at videnskaben er splittet omkring længden af telomerer skal man ikke nødvendigvis begynde at drikke kaffe, hvis man ikke gør det i forvejen.

Men for dem der drikker kaffe, skal man ikke have dårlig samvittighed over det og holde forbruget omkring de 2-3 kopper (50 – 75 cl) dagligt for at optimere telomerelængde.

Bemærk dog at diterpener (kaffeolier) kan påvirke kolesterol negativt ved at påvirke kroppens evne til at producere galde og metabolisere naturlige steroler. Dette kan igen medføre et højere/dårligere kolesteroltal.

Heldigvis er dette nemt at komme omkring, da man kan lave filterkaffe med papirfiltre og dermed eliminere størstedelen af disse diterpener og dermed også den negative effekt på kolesterol.

Så kaffe er sundt – drik løs (med moderation) og lav din kaffe gennem et papirfilter.

Skål.

Kilder:

http://jn.nutrition.org/content/146/7/1373

http://aje.oxfordjournals.org/content/153/4/353.full

Der er lukket for kommentarer.