SPIS MØRK CHOKOLADE OG LØB 17% LÆNGERE

time under tension træning

Chokolade er jo dejligt – det smager godt, man bliver glad og det skulle være sundt.

Nu er der endnu mere grund til at spise det!

Et hold forskere i England har sat et hold unge trænede mænd til at spise enten 40g hvid chokolade i 2 uger, 40g mørk chokolade i 2 uger og  ingen af delene i 2 uger og så testet dem på en kondicykel.

Totalt kalorieindtag blev justeret for at tage højde for om man spiste chokolade eller ej, så kalorieindtag var ens for alle grupper. Der blev også holdt en wash out periode mellem indtag af de forskellige typer chokolade.

Det er er der kommet nogle ret interessante resultater ud af.

Uden at have spist noget chokolade kunne de cykle 1367 m på 2 minutter.

Ved at spise hvid chokolade øgede de denne distance til 1419 m på 2 minutter.

Ved at spise mørk chokolade kunne de cykle 1606 m på 2 minutter.

De kunne altså cykle 17% længere ved at spise mørk chokolade i 2 uger i forhold til ikke at gøre det.

Derudover øgede de deres VO2 Max med 6% og deres Gas Exchange Threshold med 21% ved at spise mørk chokolade i forhold til ikke at gøre det.

Hvorfor så det?

Teorien er at man øger NO indholdet i blodet og at moderat træning i kortere perioder derfor bliver nemmere.

Det betyder for eksempel at man bliver bedre til HIIT eller CrossFit, mens udholdenhedssport og styrketræning ikke i så høj grad drager nytte af effekten.

Ikke desto mindre…..så gælder det bare om at spise noget mørk chokolade!

Kilde:

http://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12970-015-0106-7

Kunne du lide denne artikel?

Tak for din feedback