Vi Passer På Vores Æg Og Miljøet

wool cool

Sommeren er over os og det er varmen også (på et eller andet tidspunkt).

De fleste af vores produkter har ikke noget problem med varme, men enkelte kan godt lide et lidt køligere miljø.

Det er typisk ikke et problem på pakkernes vej fra os til dig, da fragtfirmaerne og Post Danmark passer godt på pakkerne og ikke udsætter dem for høj varme eller kulde.

Men vi vil hellere være på den sikre side, specielt med et af vores mest populære produkter – Pasteuriserede Æggehvider!

Når temperaturen ser ud til at snige sig konsistent over de 20 grader, opbevarer vi vores æggehvider på køl indtil de sendes ud til kunden.

Når æggehvider så bliver sendt afsted, så bliver de pakket godt ind i isolerende materiale, igen med et blik på vejrudsigten, så vi ikke bruger unødigt isolerende materiale.

Så er der også lige den krølle på historien, at det isolerende materiale vi benytter er særdeles miljøvenligt – det er nemlig fåreuld!

wool cool

Fordelen ved det er at det isolerer godt, kan nedbrydes i miljøet eller i en kompost og at man rent faktisk kan karte ulden og lave en trøje af den!

Alt sammen noget der gør, at vi med ro i sindet kan sige, at vi støtter miljøet og pakker miljøvenligt!

Miljøvenligpakning

Kunne du lide denne artikel?

Tak for din feedback